Presse fra 6400Torvedage


Omtale i JydskeVestkysten, d. 27 juni 2020. Klik her

Indslag i TVsyd, d. 4 juli 2020 kl. 19:30. Klik her

Billedeserie fra SønderborgNYT, d. 4 juli 2020. Klik her



Made in Sønderborg: Lokalt fødevarenetværk stiftet.  

Onsdag d. 13 maj 2020 afholdt fødevarenetværket Made in Sønderborg stiftende generalforsamling. Det skete på baggrund af et informationsmøde sidst i februar hvor 22 meldte deres interesse for, at blive medlemmer af foreningen. Grundet COVID-19 var det dog desværre ikke muligt at mødes fysisk, hvorfor den stiftende generalforsamling foregik digitalt. Siden mødet i februar har foreningens initiativtagere sørget en hjemmeside; madeinsonderborg.dk, en facebookside samt 60.000 kr. til et fælles projekt, med Sønderborg Kommune, om et fødevaremarked på Kastanie Alle. 

”Made in Sønderborg” skal danne grundlag for et fælles brand for de lokale fødevarer fra området, samt for flere foreninger i Sønderjylland og Sydslesvig. Derudover besluttede foreningen sig for også, at arbejde på en fælles logistikløsning, så det bliver nemmere for både butikker, restaurationer, cateringfirmaer, hoteller og andre storkøkkener at få fingrene i de lokale goder. 

Foreningen er samler primærproducent og forarbejdningsvirksomhed der fremstiller lokale råvarer/fødevarer, restauration, forarbejdnings- eller cateringvirksomhed, cafe der forhandler eller bruger lokale råvarer samt detailvirksomheder der forhandler lokale råvarer fra/i Sønderborg kommune, Sønderjylland eller Sydslesvig. 

Man kan få mere information omkring aktiviteter, formål og medlemskab på gastro@madeinsonderborg.dk.



Fødevaremarked i Sønderborg

29 apr.
Kilde; Claus Rantzau Møller cmj@jv.dk

Sønderborg: Efter mange års snak kommer der nu et fødevaremarked overfor Borgen. I første omgang holdes det den første lørdag i måneden i juni og året ud.


- Vi vil gerne, at markedet bliver en succes, og derfor sørger Sønderborg Kommune i første omgang for, at der bliver indhentet tilladelse til at holde markedet, og at der er telte til udstillerne, borde, bænke og bannere, ligesom vi tager os af markedsføringen, siger Charlotte Riis Engelbrecht (S), formand for Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer, som er det udvalg, der har godkendt projektet samt bevilget 60.000 kroner til de første syv markedsdage.


Da byrådet sidste år godkendte Handleplan for Fødevarer var ét af ønskerne at etablere et fødevaremarked med lokale produkter. Det nu er lykkedes at blive enige om et koncept for markedet sammen med Sønderborg Handel, Projekt og Anlæg i kommunen, Sekretariatet for Aktørudvalget og det nystartede fødevarenetværk ”Made in Sønderborg”.


- Med markedet som udstillingsvindue vil vi gerne støtte de lokale fødevareproducenter, øge forbrugernes kendskab til sæsonens lokale frugt og grønt, skabe et udflugtsmål og tiltrække gæster til både markedet og butikkerne i byen, supplerer udvalgets næstformand, Kirsten Bachmann (Sl.P.).
Det ny marked

  • Foreløbig 15 producenter/aktører har tilmeldt sig alle eller nogle af lørdagene.
  • Det lokale fødevaremarked holdes den første lørdag i måneden i 2020 – første gang i juni, sidste gang i december
  • Markedet vil være åbent kl. 10-13 og ligge på Kastanie Alle.
  • Der kan sælges fødevarer, husflid og blomster.
15 aktører
15 producenter/aktører har allerede meldt sig til at have en stand en eller flere gange i løbet af de syv lørdage, som i første omgang er planlagt. Markedet vil være åbent fra klokken 10.00-13.00, og varerne vil være i kategorierne fødevarer, husflid og blomster. - Efter syv markedsdage i år håber vi så, at det ”kører” og kan fortsætte med ”Made in Sønderborg” som et torvelaug, der sørger for at drifte og koordinere markedsdagene, siger Charlotte Riis Engelbrecht.

Der er ikke nogen indlæg at vise.